Hanne – Eksamensangst
Jeg vil bare give en tilbagemelding på din behandling af min eksamensangst.
Det virkede!
Allerede da jeg forlod din konsultation havde jeg en fornemmelse af, at trykket var lettet.
Dagene efter oplevede jeg at en frihed og havde ikke lyst til at græde over småting.Jeg gik til eksamen uden angst, kun små sommerfugle i maven, og havde en god oplevelse.
(Juli 2018)
Lise – Panik angst
Jeg har kun den bedste oplevelse med mine besøg hos Keld. Jeg havde panikangst
Søren – Hvepsefobi
2 behandlinger hos Keld, det var alt hvad der skulle til, for at vores datter, Fie slap af med sin fobi for hvepse og edderkopper. Væk er – den voldsomme panikangst – de små stikkende hvepse resulterede i. Væk er skrig og ubehag ved syn af edderkopper. 2 behandlinger har fjernet angst og fobi, og givet Fie kontrol og selvbestemmelse, når de små ”djævle” toner frem.. Fie kan nu nyde forår, sommer og efterår… uden at frygte hvepse og andet kryb.Her fra skal lyde de varmeste anbefalinger af Keld Poulsen og hans måde at hjælpe Fie (og os) af med et problem.
Mand i 30’erne – Vrede
Jeg henvendte mig til Keld fordi jeg havde svært med at styre mit temperament i pressede situationer – særligt derhjemme, hvor det alt for tit gik ud over min kone og børn i form af voldsomme vredesudbrud – aldrig voldeligt, men alt for højlydt. Noget, der selvsagt gav dårlig stemning og langt fra gjorde de pressede situationer mindre pressede. Keld gav mig to behandlinger hypnose, og allerede efter første gang følte jeg mig langt mere sikker på, at jeg kunne håndtere konflikter uden at eksplodere. Jeg havde ”givet slip” på vreden, hvilket gav ro og overskud. Det lyder måske underligt, men det hjalp altså. Og jeg har ikke haft nogen hidsige vredesudbrud siden, hvilket er dejligt – for mig og min familie!
Pernille 34 år – Præstationsangst
Lige en opfølgning på hvordan det gik med min præstationsangst i forbindelse med mit oplæg i fredags. Nervøsiteten var ikke helt ude af billedet, men jeg oplevede en markant forskel i forhold til at kunne være til stede i nervøsiteten uden det var skrækindjagende og fyldt med angst som før. Derudover oplevede jeg at selv om jeg var nervøs i starten, så kan jeg huske at jeg brugte mit fokus på at formidle og ikke kun på at slippe igennem de første par minutter som jeg plejer – og det er langt tid siden det har været sådan.
Pernille 38 år – Angst
Efter første hypnose hos Keld forsvandt angst-anfaldende fuldstændigt. Jeg havde fornemmelsen af, at det slet ikke længere var en del af mig. En stor befrielse- og en overraskelse, da jeg jo var lidt skeptisk. De fysiske symptomer med hjertebanken og trykken for brystet fortog sig og efter 3. besøg på ca 2 mdr er selv de forsvundet. På så kort tid er min livskvalitet steget helt enormt, og jeg kan virkelig anbefale Keld til alle der er påvirket af stress, angst eller har behov for indre ro. Den hurtighed problemerne løser sig kan ikke sammenlignes med andet jeg har prøvet.